D. 25. april – Festival med strandtema.
Fra morgenstunden blev det til en sidste tur rundt i Vallalodids skønne bymidte, hvor vi lige fik tanket kontantbeholdningen op. Vi pakkede vores rygsække, men med den ekstra luksus at vi kunne lade de ting (vandresko, jakker) ligge i bilens bagagerum. Så gik turen nord på til Chiquilá; en lille havneby med færger til øen Holbox. Vi var ikke kommet mange meter inden for Chiquilás byskilt, før vi blev råbt an af folk, der tilbød os overvåget parkering, mens vi var på Holbox (en ø uden biler – men mere herom senere 😕). Vi kørte efter devisen (som altid): Der er nok en enkelt p-plads til os helt oppe foran. Og ganske rigtig: på vejen helt nede ved havnen var der masser af muligheder for bilpasning. Vi fandt en fin overdækket plads – og priserne er de samme, uanset om du er 500 m eller 50 m fra færgen – 100 pesos pr. døgn. Vi smed rygsækkene på ryggen og gik afsted for at finde billetkontoret med færgebilletter. Vi nåede dog ikke så langt, før vi blev stoppet af nogle unge mennesker, der gerne ville sælge deres færgebilletter, da de hellere ville sejle over med en ”privat” speedbåd. De kunne ikke få refunderet deres billetter. Vi var lige blevet hustlet for ca. 500 pesos på en tankstation, så lidt skeptisk er man vel… Vi fik konfirmeret billetternes ægthed ved damen ved billetkontoret, og de fik solgt 2 returbilletter til os. Efter en kort ventetid kunne vi gå ombord på færgen. Vi lavede en hurtig rollefordeling. Thomas afleverede bagagen til last foran, mens Ulla løb op og scorede et par pladser ovenpå i forreste række. Turen tog ca. 20 minutter, og udsigten blev nydt med kiks og vand.
På Holbox er der ikke langt nogen steder hen. Hele den sydlige og nordlige del af øen er naturreservat, så selve byen – der ligger midt på øen – har en overskuelig størrelse. Holbox bryster sig af at være en bilfri ø. Til gengæld kan man blive fragtet rundt i golfbiler, hvis man ikke magter at gå den maksimale afstand af én kilometer, der er rundt i byen. Vi havde forestillet os, at det nok resulterede i en dejlig stille ø, men der tog vi godt nok fejl. Alle ”golf-bilerne” er benzindrevne og larmer helt vildt. Desuden er byen fyldt med ATV’er og knallerter, så der er meget mere trafiklarm end i Mérida. Vi ser en potentiel forretningsmulighed i at sælge eldrevne og støjsvage køretøjer til øen. Heldigvis lukkes bymidten ned for trafik om aftenen, hvilket giver en ret hyggelig stemning. Vores hotel med kun 4 værelser er mega-hyggeligt. Udenfor døren har vi vores egen veranda med to liggestole og et bord, så det er ret hyggeligt at sidde her og skrive dagbog. Ved siden af bor to søde hollændere, som vi har snakket lidt med. Hvis vi ser ned ad den gade, vi bor på, kan vi skimte havet mellem palmerne – ret okay. Efter udpakning af rygsække pakkede vi et badenet og skyndte os ned mod stranden. Det var lidt ligesom at havne midt i en festival med strandtema. Masser af musik og fancy barer og restauranter. Stranden var helt hvid med næsten melagtigt sand, og vandet var blåt som himlen. Der var ikke helt vildt mange mennesker, så vi fandt hurtigt det perfekte sted at brede vores håndklæder ud. Vandet var dejligt lunt, og det var helt sjovt at bade i saltvand efter de 14 dage i ferskvandslagunen ved Bacalar. Efter en dejlig tid på stranden ville vi lige proviantere til blandt andet morgenmad, inden vi fandt noget aftensmad. Vi fandt et af byens større supermarkeder. Udefra så det meget lovende ud, men indenfor var alt rimeligt kaos. Mange hylder var halvtomme, der flød papkasser rundt på alle gangene og det var rimeligt umuligt at finde systemet i hyldeindretningen eller blot at komme rundt i butikken (her var helt klart brug for en spacemanager😂). Vi fandt dog, hvad vi søgte og stillede os i kø. Der stod nogle englændere foran os, og lige før det var deres tur til at blive ekspederet, kom en fyr med 5 kartoner cigaretter. Han havde åbenbart fortrinsret, så vi måtte pænt vente, mens de fik styr på betalingen. De mange penge for cigaretterne røg ned i en ulåst skuffe under kasseapparatet. Helt uden at kende til skat-og told regler på Holbox, så det nu noget lyssky ud (og hvor finder man i øvrigt 5 kartonner cigaretter inde i et supermarked???).
Vi gik ud i byen, for at finde noget aftensmad. Vi var nok ved at gå lidt sukkerkolde, så det var lidt svært at finde ud af, hvor vi skulle spise. En forbavsende stor del af restauranterne serverer italiensk pasta og pizza, men til sidst fandt vi en mand med en lille tarcobod på torvet. Vi kunne vælge mellem to forskellige slags tarcos, sprød eller blød. Begge med oksekød med mere eller mindre koriander og løg. De var bare så lækre. Så efter første omgang måtte vi lige have 4 mere. Mætte gik vi lidt rundt i byen, inden vi styrede mod vores hotel.