D. 22. april – I flamingoparadis
I dag var store flamingodag. Vi pakkede badetøjet, startede vores lille bil og kørte vestpå. Lineal-vej-manden havde været på spil igen. Efter vi var kommet ud af Mérida, kørte vi af sted ad lige vej (vi manglede bare lige en Volvo B18) de 85 kilometer til Celestún.
Vi fandt Parador Turistico Celestún, der arrangerer bådture ud til flamingoerne. Thomas havde heldigvis læst, at man selv skulle samle personer til en båd til 6, inden vi købte billet. Vi fandt hurtigt 3 kvinder fra Tjekkiet, så sammen med dem splejsede vi om en båd. Vi fik anvist en af de mange motorbåde, og fordi vi var galante og gik sidst om bord, kom vi faktisk til at sidde helt forrest. Vi fløj af sted ud ad Celestúnfloden, og hurtigt kunne vi se de kæmpe flokke af lyserøde flamingoer forude. De var imponerende at se så mange vilde flamingoer på en gang. Vores guide, der kunne en smule engelsk, viste os også det bittesmå lyserøde krebsdyr, der giver flamingoerne deres karakteristiske flotte farve. Vi sejlede videre ind til bredden langs manggrovetræerne. Pludselig drejede vores styrmand båden ind, og vi sejlede ind i en helt fortryllende tunnel under træernes grene. Thomas nåede ovenikøbet at spotte en isfugl i de særprægede træformationer. Ude på floden igen, gik turen mod en lille kildesø, hvor vi blev sat i land med muligheden for at kunne bade. Det var dejlig forfriskende med en dukkert i det lidt kolde vand.
Tilbage på land gik jagten ind på benzin til bil og os. Først kørte vi dog lige ud til kysten for at besøge Playa Norte Celestún. Den var helt klart et besøg værd med hvidt sand, turkis vand og masser af palmer. Desuden lå der en båd fortøjet lidt ude i vandet fuld af pelikaner. Efter at have dyppet tæerne i vandet og nydt udsigten, kørte vi tilbage efter benzin. Det var der heldigvis skiltet temmelig tydeligt til, og det bedste var, at vi på tilbagevejen kom forbi en mexicansk mama, der stod i sin lille bod og solgte kyllinger grillet i bananblade. Vi bestilte en halv kylling, og mens hun huggede den i passende stykker med sin kødøkse, fremtryllede hun lige smagsprøver af noget svinekotelet frem til os. Det smagte så lækkert, at det måtte vi da også lige have noget med af. Med kylling og kotelet fulgte også en lille sidemenu med ris, salat, spaghetti samt noget rødt sauce. 100 pesos for hele herligheden (ca.35,-kr.). Vi tog vores nyindkøb med hen til et lille udsigtspunkt i nærheden, hvor vi nød et fantastisk lækkert måltid. Vi havde hverken bestik eller tallerkner, men det gik fint. Hurra for vådservietter.
Tilbage i Mérida gik vi ind til centrum og besøgte et stort markedsområde. Her kunne man købe alt lige fra guldringe og skumfiduser til hakket oksekød og blomsteropsatser. Området var kæmpestort med små smalle stier mellem alle boderne. Efter at have set en god del af markedet var vi blevet godt tørstige, så vi fandt en restaurant ved et lille torv, hvor vi nød en kold øl og en Strawberry Daiquiri (nok de dyreste drinks vi har fået i Mexico). Da det var vores sidste aften i Mérida, spiste vi igen på Las Vigas. Denne gang gik det nemmere med at finde derop. Vi fandt os en hyggelig bås, hvor vi fik mad og ikke mindst øl og daiquiri til næsten en tredjedel af prisen før. Las Vigas kan virkelig anbefales. Maden er lækker, drinksene billige og restauranten er fuld af glade mexicanere, så man bliver i godt humør af bare at sidde og kigge rundt. Mætte og glade vendte vi hjem til vores hotel.