D. 21. april – Fra pyramider til serenader
I dag stod den endnu engang på tur i mayaernes fodspor. Vi tog tidlig afsted til mayaruinbyen Uxmal, der ligger knap 80 kilometer syd for Mérida. Vi ankom lige efter åbning, så vi slap for de mange turister. Vi blev mødt ved indkørslen af en mand, der ville høre om vi ikke havde brug for en guide. Da vi sagde pænt nej tak, spurgte han os, om vi da ikke var interesseret i kultur. En noget frisk tilgang til kunder, der lige har kørt de sidste 40 kilometer ud ad øde vej for at se kultur i form af en Maya ruin.
Entreen for de andre mayaruiner har ligget omkring 85 pesos, men her var prisen knap 500 pr mand (noget med 85 pesos for billetten og 405 pesos i skat?). Det hele virkede også mere indrettet på mange mennesker end de to tidligere Maya ruiner, som vi har set.
Uxmal er især kendt for sin kæmpestore elipseformede pyramide, og det var simpelthen, den første vi kom til, da vi gik ind. Den var meget imponerende og flot. Det har en lille sjov gimmick, at når du klapper foran den, gør ekkoet sådan, at det skulle lyde som en frø. Frøen ved jeg ikke helt med, men ekkoet var der i hvert fald. Så gik vi ellers fra den ene flotte bygning til den anden – det skal nævnes, at Uxmal også er kendt for at være den mest ”pyntesyge” Maya ruinby – her er border og dekorationer i rigt mål, sådan lidt al la renæssancen i Italien. Vi var endnu ikke ret mange mennesker, så vi kunne sagtens gå rundt for os selv, dog sammen med mange og store leguaner, der sad og nød morgensolen.
Da vi kom hjem, var vi begge ramt af lidt maveonde. Ulla fik hjælp fra drikkeyoghurt og banan, mens Thomas kurerede sit med en kold øl. Vi sprang dog markedsturen over og brugte lidt tid på hotellet. Efter at have sundet os, gik vi igen mod byens centrum. Vi gik denne gang af en anden parallelvej, hvor der var mange flotte og farverige huse. Mexicanerne kan altså det med farver. Lidt væk fra Plaza Grande ligger restauranten La Chaya Maya, der har specialiseret sig i Maya retter, og drives af Maya’er. Vi blev modtaget af en værtinde i den Meridaske folkedragt. Den er er virkelig festlig. Restauranten har en lille atriumgård med palmer og en hestevogn, og her fik vi et fint bord. Vi havde i en af restaurantens mange anbefalinger læst, hvilke retter der var specielt gode, så dem skulle vi jo smage. Vi blev absolut ikke skuffede.
Efter middagen gik vi hen på et af byens små torve, hvor der hver torsdag aften kl. 20.00 var serenadesang. Vi fik os overraskende hurtig en rigtig god plads, men det viste sig at være fordi, vi var kommet i meget god tid. Koncerten startede nemlig kl. 21.00 i stedet for 20.00. Jeg ved ikke helt, hvad vi havde forestillet os, men serenader var det samt mexicansk folkedans. Vi listede af, da vi synes, vi havde fået serenader nok 😉