D. 17. april – Mangroveskov og stromatolitter
Da vi stod op, var lagunen blikstille. Så efter at have beundret endnu en flot solopgang fra vores badebro, fik vi bugseret kajakken ud af garagen. Kort efter drev vi af sted på det blanke klare vand. Vi sejlede i retning af Bacalar by, og på et tidspunkt snævrede lagunen lidt ind, så det så ud som om, der ikke var så langt over til mangroveskovene på den anden bred. Afstande til søs kan dog godt snyde, så der var måske lidt længere, end vi lige havde regnet med. Vi sejlede også mod den stille vind, der var. Vi kom dog fint over på den anden side. Vi kunne dog ikke gå i land, da der findes stromatolitter i mangroveskovens kant. De ligner sten, men er 1 – 2½ millioner gamle organismer, opbygget af sedimenter fra cyanobakterier, der lever af at ”trække vejret” med methan og så ”prutte” ilt. Samtidig har de evnen til fotosyntese – se fotosyntesesangen (https://www.youtube.com/watch?v=C1_uez5WX1o), hvis du skal vide mere ;o) Faktisk mener man, at stromatolitterne er en del af forklaringen på, at vi har en iltholdige atmosfære på jorden. De findes i dag kun ganske få steder i verden – og Bacalar er altså et af stederne. Vi lagde pagajerne på kanten af kajakken og nød den flotte udsigt over den grønne mangroveskov og det turkise vand, og lige så stille blev vi ført med bølgerne tilbage mod den anden bred. Vi blev dog ikke blæst helt hjem, og efterhånden var der kommet nogle flere bølger. Så vi måtte ligge lidt flere kræfter i pagajerne, inden vi kunne trække kajakken op på land ved huset.