Bacalars lagune

D. 15. april – På sejltur på lagunen

I går fik vi bestilt plads på en sejltur rundt i lagunen. Det var i dag ved 10 – tiden. Vi havde fundet en udbyder ikke langt fra huset, så vi kunne gå derhen på godt 20 minutter. Med rygsækken fuld af vandflasker og håndklæder ankom vi til stedet lidt i 10. Man kunne vælge mellem en to-timers tur i enten en speedbåd eller en katamaran (der var en tredjedel dyrere). Vi valgte speedbåden, da vi sejlede med Pauls katamaran sidst vi var her. Efter lidt forvirring om, hvor de ville have os hen, endte vi i en båd med 2 andre familier (9 i alt). Så fløj vi ellers i fuld fart ud over det turkise vand. Vores styrmand kunne desværre kun spansk, så mens han fortalte en masse om det vi så, forsøgte vi at genkende bare enkelte ord, så vi fik bare lidt idé om, hvad han fortalte. Det var sjovt at se Bacalar fra søsiden. Først sejlede vi ned i Cenote Negro, der er et stort hul under vand, der er 90 meter på det dybeste sted. Det er så vildt at sejle hen over det relativt lave klare vand, og så, når man sejler ud over kanten på hullet, skifter vandet farve til en dyb sort. Derefter sejlede vi over på den anden side af lagunen, hvor vi kastede anker. Her kunne vi så bade i en halv times tid. Vandet var helt krystalklart og turkisgrønt med den grønne mangroveskov inde ved bredden. Det var skønt at svømme rundt i, selvom nogle af vores medrejsende brugte det meste af tiden på at tage det perfekte selfie. Da vi sejlede videre efter badeturen, sad samtlige af vores medrejsende med næsen nede i mobilen, for at tjekke om det perfekte billede var taget. De så slet ikke op på alt det flotte vi sejlede forbi, før vores styrmand påpegede en stykke mangroveskov helt fyldt med wood-storke, som minder en del om de storke der findes i Danmark. Vi sejlede videre nordpå til Canal de los Piratas – et sted med mere mangroveskov, lavt vand og hvid sandbund. Her hoppede vi i vandet igen. Her kom en del andre både, og alle styrmændene kendte hinanden og snakkede lystigt. Pludselig opdagede vi, at vores styrmand, der ellers var meget snakkesalig, var gået helt i stå og stod bare forstenet og tyggede på sin tandstik. Forklaringen viste sig at skulle findes på en nabobåd, der lige var ankommet. En mexicansk skønhed i en meget smart gul bikini var på vej i vandet (en af den slags bikinier, der er MEGET dyr, hvis man regner med prisen pr. gram stof) . Lige så snart hun var kommet ned i vandet, begyndte han at snakke igen. Alle kan jo blive distraherede😊

Hvis du nogen siden kommer til Bacalar, så sørg for at en af de aktiviteter, som du skal – nå er en sejltur på lagunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *