D. 12. oktober – Kæmpetræer.
Vest for Denmark vokser Vestaustraliens højeste træer – Tingle-trees. Der har tidligere været mange flere, inden man opdagede, at træerne ikke havde så godt af, at bilerne kørte rundt imellem dem og ødelagde deres rødder. Det gjorde, at en del af træerne væltede, hvorefter man besluttede at stoppe med al bilkørsel tæt på træerne – klogt træk. Derimod er det nu muligt at komme op og gå imellem kronerne på de høje træer. Ved Vally of Giant Tree kan man spadsere 600 meter på en gangbro 40 meter over jorden, imellem trætoppene på de høje træer, som kan blive op til 70 meter høje. Selvom de 6 stykker gangbro er sikret med pyloner og trosser, gynger det en del, når man går fra plateau til plateau. Der stod da også jævnligt på skilte, at man gerne skulle undlade at hoppe på hængebroerne. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på ens kildren i maven, at gangbroerne er lavet med et netgulv, så man igennem gulvet kan se direkte ned på jorden. Hvis man har en lille højdeskræk iboende (som Thomas) giver det lige et ekstra krydderi.
I samme område er det også muligt at gå nede på jorden i et looptrail rundt mellem de høje træer. Nogle træer er blevet angrebet af insekter og svampe inde i stammen. Efterfølgende har bushbrandene gjort det af med træets nu porøse indre, hvilket gør, at en del af de største træer er endt op med at være hule i de nederste meter af stammen. Det betød, at vi kunne stå inde i en del af træerne. Efter gåturen tog vi lige en tur mere oppe blandt trætoppene. Vi var heldige og nåede lige afsted, inden en hel skoleklasse skulle igennem.
Efter den anden tur højt til vejrs kørte vi videre mod det højeste/største træ i skoven. Turen derhen bugtede sig mellem skove af Tingle-trees, så det var en meget flot tur. Vi var meget spændte på at se, hvor stort det største træ nu var i blandt alle de høje træer. Efter at have drejet fra hovedvejen og kørt et par kilometer på rød grusvej (gruset er åbenbart rødt over hele Australien) kom vi til en lille parkeringsplads. Herfra gik en sti 500 meter til The Giant Tree. Vi spejdede meget ivrigt efter giganten og pludselig tårnede den sig op foran os. Den var meget høj og havde en meget bred stamme forneden. Desværre var denne stamme også udhulet af insekter og ild, så den stod hul med mange åbninger. Så selvom træet var stort, kom det ikke til at virke så overvældende på grund af hulningen. Den anden side af træet var dog mere intakt, og her virkede træet meget mere imponerende – på os i hvert fald. På vejen tilbage til bilen så vi en lille fugl lidt større end en gråspurv, men lige så rund. Derudover var den helt blå – en flot dybblå farve. Vi havde set billeder af den på tavler med australske fugle, så det var helt sjovt at spotte den i virkeligheden.
Vel ude på hovedvejen igen havde vi ca. 2½ times kørsel frem til Augusta, hvor vi havde besluttet, at vi skulle overnatte. Turen var fin og flot. Vi kørte igennem små byer, som vel alle havde det tilfælles, at de var søde, men nok ikke var det mest interessante besøg i en lidt større sammenhæng. I øvrigt lå de med mange kilometer mellem sig. Vi kørte af scenic veje, som var utrolig flotte. Området var præget af mange vingårde med kælderdørs salg – ofte med en ret imponerende restaurant tilknyttet. Vi kom glade frem til Augusta, hvor der ikke var problemer med at få en unpowered campingplads. Køkken, toilet og bruser var fint, så vi var glade og tilfredse, da vi kravlede i seng i camperen under vores dobbelte setup af soveposer.