Nambung National Park – Pinnacles Desert.

D. 30. september – Klipper eller Alien æg?

På vejen mellem Jurien Bay og Perth ligger Nambung National Park. Den er nok mere kendt som Pinnacles Desert. Men de Australske myndigheder er blevet virkelig gode til af anerkende dels aboriginernes ret til den del af landet, som de ejer, dels til deres historiske ”krav” på navngivningen af lokaliteter. Dette giver sig blandt andet til kende ved, at de steder, hvor nationalparker ligger i aboriginernes land (men også f.eks. kunstmuseet midt i Perth), alle sammen udtrykker en stor tak til det lokale aboriginersamfund for at give alle andre mulighed for at besøge deres lokalitet. Samtidig benyttes de oprindelige navne for lokaliteterne nu i høj grad, dog ofte sammen med den angel-saxiske version.

Nå, men Nambung National Park indeholder en ørken, hvor der stikker ca. 4.000 stykker op til 4 m høje pinnacles (høje smalle klippestykker) op ad ørkensandet. Det ser ret skørt ud og giver et landskab, som vi ikke tror findes andre steder på jorden. Man kører – i sin bil – ind i ørkenlandskabet med det fineste hvid-gule sand og pludselig dukker mange af disse pinnacles op, nærmest som alien æg i filmen Alien. Selve parken har en 4 km rundtur i bil, hvor man drøner rundt mellem alle disse klipper. Vi måtte knibe os selv i armen over skønheden – WA bliver bare ved med at give WOW oplevelser – og mange gange blev bilen stoppet, og vi måtte bare ud for at løbe rundt mellem klipperne.

Vel tilbage ved visitor centeret gik vi igennem et lille ”museum” om områdets tilblivelse og dyreliv. Der var dulme mange australske dyr i sådan en ørken, som kan bide/stikke. De kunne gøre nas, men der var ikke rigtig nogle, som var dødelige – py-ha – selv om vi jo var kommet helskindet igennem oplevelsen; i øvrigt helt uden at se nogle dyr overhovedet.

Lidt skolelærer: Pinnacles er blevet dannet ved at rødderne fra træer for ca. 300.000 år siden har bundet sandet under træerne sammen til fast klippe (regn og vand har helt klart spillet ind). Efterfølgende har blæst så eroderet sandet fra området (for ca. 35.000 år siden). Vupti – tilbage står klipperne fra de steder, hvor der tidligere har været træer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *