4. – 8. september – Hajrensestation.
Ningaloo revet strækker sig ud fra kysten fra Exmouth 260 kilometer mod syd. I den sydlige ende ligger Coral Bay, der var vores næste mål. Hvor vi i Exmouth skulle køre en times tid rundt om en pynt for at komme ud til revet, kunne man i Coral Bay vade lige ud i det. Oveni det skulle strømmen ikke være så stærk som i Turquoise Bay, så vi glædede os til at komme ud og snorkle. Ifølge byens kort skulle det være bedst at snorkle lidt nord for den officielle badestrand. Så vi pakkede snoklingsgrejet og gik ned mod vandet. Der blev vi mødt af en dejlig hvid sandstrand med turkisblåt klart vand, men vi travede videre mod nord, rundt om en kæmpe klippe for at finde det rigtige sted. Det så lovende ud. Ude i det blå hav kunne vi se de store mørkeblå skygger, der indikerede revet rimeligt tæt på stranden. Vi skyndte os ud. Vandet var dejligt varmt – det viste sig dog kun at holde inde ved kanten; lidt ude kom de lidt køligere understrømme, men det var stadig fint til snorkling. Under vandet mødte der os et spektakulært syn. Revet så markant anderledes ud end i Turquoise Bay. Revet ligger ud for en ørken, så det er et hårdt rev med ikke så mange farver. Det lignede noget, der var forstenet, men med de flotteste formationer både som vifter og spiraler. Derudover var det helt brun/gråt. Heldigvis var der en del fisk – og mange store fisk. Strømmen var ikke ret stærk, så det var let bare at ligge i overfladen og kigge. Senere fandt vi ud af, at Coral Bay i foråret var blevet ramt af det, som de lokale kaldte ”den perfekte storm”. Korallerne gydede som altid i marts måned, men på grund af en blanding af strøm, varme og tidevand blev alt det gydede materiale inde i bugten. Dette gav et massivt iltsvind, der resulterede i det inderste koralrev og 16.000 koralfisks endeligt. De havde simpelthen en mand kørende rundt med en bobcat i flere dage og skovle de døde fisk væk. Fiskebestanden er heldigvis på vej op igen, men det kan tage op til 50 år for revet at rekonstituere sig selv.
Næste dag tog vi en lidt længere snorkeltur, hvor vi flød med strømmen tilbage til hovedstranden. Selvom revet var dødt, var det stadig meget imponerende at kigge på. Vi flød over revet i lang tid, inden vi måtte erkende, at vi hellere måtte søge ind på land og få varmen igen.
Vi var dog meget interesseret i at se det levende rev. Heldigvis kunne vi næste dag få plads på en snorkeltur længere ude på revet med en båd med glasbund. Vi lånte nogle finner og begav os ned mod båden. Den blev styret af tre kvinder, der alle var iført softshelljakker og én havde ovenikøbet en strikket tophue på. Vi sad glade i vores badeshorts/badedragt og var klar – måske var der lidt et misforhold i beklædningen. Det skulle vise sig, at de lokale selvfølgelig var de klogeste. Vi snorklede i 1 time, og da vi kom op af vandet, var vi gennemkolde. Her hjalp en t-shirt og et håndklæde som en skrædder i helvede, eller måske snare som en g-streng på nordpolen. Vi fik først rigtig varme igen hen på aftenen efter at have siddet under dyner, taget et langt varmt bad og drukket varm kakao. Nå men nok om kuldeudfordringer ;o) Vi ankom til vores snorkelspot og sprang i vandet. Her var revet levende og helt utroligt smukt. De flotte former og strukturer på korallerne var her prydet med sarte blå og grønne farver. Samtidig var der et væld af fisk. Vi var knap nok kommet i vandet, før Ulla spottede to havskildpadder, som svømmede forbi – det var blot de første af flere skildpadder, vi så. Vores guide (hende, der havde den varme våddragt på) svømmede rundt med os. Ud over at det var et superflot snorkle sted, vi var ankret op ved, så var der spektakulært nok en haj-rense-station ved stedet. Om vi ville se den – ja, det kunne guiden da lige tro, vi gerne ville!!! Vi svømmede gennem en smal passage med koraller op til vandoverfladen og lavt vand mellem de to ”koralmure”. På den anden side var der en koralplatform på 3-4 meters vand, hvor revhajer svømmede hen over i lavt tempo med åbent gab. Små fisk, der boede på platformen, svømmede så op i hajernes mund og rensede deres tænder – fedt job, hvis altså ikke værtshajen pludselig bliver sulten… Vi så en del hajer på stedet på mellem 1 og 2 meter – imponerende. Efter én times fantastisk snorkling kom vi forfrosne tilbage i båden med lige præcis den oplevelse af koralrevet ved Coral Bay, som vi havde håbet at få med os derfra ;O)
Efter tre dejlige overnatninger i Coral Bay var det blevet tid til at drage videre. Coral Bay var fantastisk og flot, men det døde rev må være en trussel for stedets overlevelse. Coral Bay er i bund og grund 3 campingpladser og en købmand ved en fantastisk strand med koralrev – ikke andet. Så hvad er fremtiden, hvis hovedattraktionen er forsvundet?
Vi pakkede bilen og drønede mod syd og en transport-overnatning i Carnarvon. Mange havde sagt til os de sidste uger, at Carnarvon var en utrolig hyggelig by, så vi glædede os til at se, hvad byen kunne. Det var en hyggelig by med en del cafeer, en havnefront, mangrovelandskab og generelt hyggelig stemning. Meennn at den skulle være det mest fantastiske hyggelige lille perle, må være udtalt af personer, som ikke har været i Bogense, Skagen eller Ebeltoft.
Vi fik set byen, Ulla fik købt et par cowboybukser i en genbrugsbutik (4 $-20 kr) – ja vi er kommet lidt væk fra varmen på overskyede dage og om aftenen. Endelig fik vi også tanket op på vand, mad, guf og benzin, før vi skulle ud mod Quobba Station, hvor vi skulle bo de næste 3 dage.