30.-31. juli – Nu med bil.
Så oprandt dagen, hvor vi kunne hente vores kommende hjem og køretøj i de næste knap 3 måneder. Vi stod tidligt op, så vi var klar til at hoppe på bussen kl. 9.00 – hurra endnu en gratis bus 😊 Vi fandt hurtig biludlejningsfirmaet. Nu kom det spændende øjeblik, hvor det ville vise sig, om vi kunne klare betalingen med vores kort. Vi havde skrevet med en meget langsom reagerende bank, så alt med en bankoverførsel af penge reagerede banken alt for sent på. De havde dog skrevet til os, at hvis pengene stod på vores mastercard-konto, så var der ingen øvre grænse for beløbet. Ulla havde dog læst et sted, at man kun kunne hæve 30.000,-, så det var med bævende hænder, at Ulla kørte sit kort igennem – AFVIST!!!. Så var der måske noget med de 30.000,-. Vi fik den flinke mand til at dele beløbet i to, som vi betalte på to forskellige kort. Wupti – så gik alt igennem 😊 Efter en grundig gennemgang af bilen kørte vi glade tilbage til campingpladsen. Bilen var en Toyota Hiace ombygget til campervan med køkken i når bagklappen blev åbnet. Ved skydedøren i midten var der bord/sofa, som kunne slås net til en seng. Der var stor lettelse at spore hos de erfarne campister på pladsen: ”Man kan altså ikke rejse rundt uden bil!” Hurtigt fik vi tømt teltets indmad over i bilen, fik pakket teltet og luftmadras sammen. Heldigvis havde vi ingen naboer, så vi fyldte lige 3 pladser imens der blev pakket bil, men til sidst holdt vi fint med alt pakket i bilen på vores egen plads. Så gik turen til supermarkedet, så vi kunne proviantere.
Næste dag tog vi vores første ”rigtige” tur, den gik til Litchfield National Park. Vores søde naboer havde været dernede dagen før, og de var meget begejstrede. Det var også en fantastisk tur. Vi så flotte vandfald, badede i noget, der lignede en kæmpe vandtrappe med små søer på plateauerne, og til sidst gik vi en vandretur igennem en skov med mange hundrede flagermus. De skulle muligvis sove, men de skreg helt vildt, så det var et helt inferno af lyd at gå igennem. Der var mange flotte udsigtspunkter på vejen rundt i parken. Da solen var ved at gå ned, styrede vi mod Palmerston, hvor vi, fra sidste gang vi var her, vidste at en masse Rainbow Lorikeet samlede sig for at gå til ro i træerne. Vi kunne ikke lige finde det rigtige sted, men efterhånden som solnedgangen nærmede sig, kunne vi blot gå efter lyden. Tusindvis af små papegøjer samledes rundt omkring nogle særligt gode sovetræer. Ligesom flagermusene larmede de helt vildt, mens de alle forsøgte at finde det helt rigtige sovested.