26.-29. juli – Mens vi venter på en bil.
Vi ankom til Darwin kl. 00.30 – det er ret tidligt, og lidt upraktisk i forhold til at finde et sted at bo. Vi havde derfor valgt, at vi ville sove i lufthavn. Det fungerede overraskende godt, og vi endte op med at få 4-5 timers søvn begge to.
Fra lufthavn fangede vi en taxi og kørte til det nærmeste indkøbscenter, hvor vi fik stablet vores bagage op i en indkøbsvogn, og så skulle der provianteres. Men det vigtigste først – vi fandt en cafe, hvor vi fik en lækker morgenmad. Vi skulle bo den første uge på campingplads – det var en noget billigere løsning end et hotel/Airbnb. Men som på Maui havde vi kun lidt udstyr til camping. Vi havde nogenlunde fungerede spiseting (tallerkner, bestik, glas, kopper mv). I soveafdelingen havde vi soveposer. Derfor strøg vi ind i en K-mart for at købe telt, luftmadras og hovedpuder. Det viste sig, at vi var midt i campingsæsonen (tørtiden) – hvilket var godt, for så var der en relativ stor afdeling med campingting i K-mart. Knap så godt var, at den var ribbet for alle varer ;o(. Vi måtte derfor improvisere os frem. Der var en outdoor forretning i centeret, som havde et lille udvalg af telte. Som den søde kvinde i forretningen sagde ”Alle vil på camping, så det her er, hvad jeg har tilbage”. Vi fandt dog et telt – et endda rigtig fedt 4 personers telt, det kan måske få lov til at blive sendt til Danmark, hvis det opfører sig pænt. Vi fik samlet en luftmadras op en anden forretning og et par hovedpuder i en tredje. Vi må have set lidt sjove ud, skubbende på to fyldte indkøbsvogne – en med rygsække og pikpak og en med al vores nyindkøb, men vi fik heldigvis bare lov til at køre begge vogne ind og ud af alle butikker og supermarkeder. Nu var sove-delen ligesom på plads. Køkkenet på campingpladsen skulle være fuldt udrustet, så ingen problemer der. Vi fik også provianteret med mad og det vi lige manglede (hårshampoo ol.). Vi hoppede ind i en taxi igen og kørte til campingpladsen – nu lidt tungere lastet.
På campingpladsen fik vi anvist en plads på ”Shady Road”. Det må dog være australsk humor, for det var nok den gade på campingpladsen, hvor der var mindst skygge. Nå pyt, campingpladsen var rigtig fin med gode toilet/bade faciliteter, udendørs gasgril til fri afbenyttelse og et fint køkken, som dog kun havde køleskab, fryser, elkedel, brødrister og et par borde-bænke-sæt. Altså ikke gryder/potter/pander og noget at røre rundt med, som vi også havde håbet. Endvidere var der et møntvaskeri, hvilket var ret godt, da vi ikke rigtig havde rent tøj tilbage.
Vi slog teltet op, men det viste sig, at de pløkke, der var med teltet, ikke rigtig var designet til hård bush jord – de bøjede simpelthen bare. Derfor måtte Thomas lige med den offentlige bus 3 km hen ad vejen til en outdoor forretning og købe nye mere robuste pløkke – det blev også til en hammer, så de nye pløkke kunne komme ned i jorden på ordentlig vis.
Vi havde heldigvis købt ind til mad, som enten kunne tilberedes på grill eller uden varme. Da der ikke var gryder, blev ris kogning ligesom ikke aktuelt. Vi fik købt et fint grydesæt dagen efter ;o)
Generelt er campingkøkkenet et fint sted at møde nye mennesker. Australierne er virkelig flinke. De er lette at snakke med, vil gerne i kontakt og lytter/fortæller gerne; sådan en super blanding af engelsk høflighed og amerikansk åbenhed. Vi faldt blandt andet i snak med et par fra en lille turistby udenfor Melbourne. Da de hørte om vores tur generelt, og hvordan vi har været og skal rundt i Australien udbrød kvinden: ”Så har I jo allerede set mere af Australien end vi har”. De havde ”kun” været oppe gennem midten af landet til Darwin.
Et andet udtryk for hjælpsomhed kom fra nogle naboer på campingpladsen. De var, ligesom alle vi mødte, noget forundrede – ”Jamen, hvor er jeres bil???” Når vi så fortalte, at vi havde lejet en bil om 5 dage, og blot benyttede offentlig transport i de mellemliggende dage, så de lidt mindre bekymrede ud. Men helt ærlig: telt og ingen bil… Nå men for vores naboer vækkede det helt klart et omsorgs-gen. Kort tid efter kom de med stole til os, som de lige havde i overskud. En kom lidt senere med is, som han ikke skulle bruge længere. En tredje tilbød os at køre os rundt i byen, hvis vi skulle noget. Hvor er folk dog søde.
Vi kom rundt ved at bruge offentlig transport. Der var gode busforbindelser lige udenfor campingpladsen og ned til Darwin centrum. Den anden vej gik bussen til Palmerston, hvor Niels Anton jo boede, så det var ret sjovt. I de fleste af de dage, hvor vi benyttede busserne, var der problemer med betalingssystemet, så det var gratis at køre med busserne (ellers kostede det 3$ for en billet, som varede tre timer). Vi spottede en kvinde fra Melbourne, som flere gange var med samme bus som os, og som også boede på campingpladsen. Vi blev enige om, at hvis det er gratis, så var vi der. Vi fik også lige diskuteret, at der var gratis cirkus aftenen efter, og vi blev hurtigt enige om, at det var en anbefaling i sig selv, at det var gratis ;o)
Når man er nået over de 30 år, så kan der opstå behov for at komme på toilettet om natten ;o) Under en af disse natlige vandreture opdagede Bush-woman Ulla, at der boede en possum over ved toiletbygningen. Thomas fik ikke set dette nataktive dyr ved toiletbygningen, men en anden aldersbestemt ”lidelse” hjalp. Op kl. 6 er jo altid godt. Thomas satte sig over i køkkenet og fik en kop kaffe. Pludselig lød det som om der blev spillet rugby på bliktaget over køkkenet. Det var en possum, som gerne poserede tidligt på morgenen.
I Darwin området er der en del aboriginer. En del af disse har formodentlig et godt og sundt liv, men nogle passer ligesom ikke ind i det vestlige samfundssystem og falder gennem samfundet. Nogle af disse søger ind til byen og desværre indtager de en del alkohol. Vi oplevede specielt dette, når vi tog offentlig transport. Oftest var aboriginerne sammen i grupper af 3-8 personer. Hvis en var fuld eller upassende, var de andre rigtig søde til at fortælle, hvorfor det var, som det var, og vi skulle ikke være bange. Det var rigtigt sødt. Desværre oplevede vi også at de var meget voldsparate overfor deres egne – både i form af verbale og fysiske overfald. Det virkede som om, der var en intern ”domstol”, hvor vold var en del af den hurtigt udmålte straf.
I løbet af vores dage i Darwin blev det også til besøg på Museum and Art Gallery of the Northern Territory. Indgangen var til vores overraskelse gratis. Museet rummer en god samling af dyr fra Northern Territory. Herunder også de farlige kryb og kræ (dem er der sgu mange af heroppe). Derudover er der bådtyper fra farvandet Nordaustralien op Indonesien og lokal kunst (Aboriginer). Endelig er der en god udstilling om tyfonen Tracy, der hærgede Darwin i 1974.
Torsdag aften var der Mindil Beach Sunset Market. Det er et kæmpe marked for food-trucks (her kan fredag i San Fransisco godt gå hjem – der er ca. 4 gange så mange salgssteder). Hele byen valfarter til markedet, køber noget mad og sætter sig på stranden lige ved siden af markedet og ser på solnedgang, mens de guffer den lækre mad. Det er superhyggeligt, men man er absolut ikke alene om at se solnedgang.
De fleste dage, hvor vi boede på campingpladsen, boede vi ved siden af et par + en veninde fra Melbourne. De var rigtig søde, og vi fik snakket en del med dem. Fyren var egentlig fra WA/Perth. Da han fandt ud af, at vi skulle køre Darwin -> Perth blev han grebet af stolthed over sin hjemegnsstat. Han fortalte om gode steder, som han synes, vi skulle besøge på vejen. Vi fandt straks vores nyindkøbt kort frem og han indtegnede alle must-see (og kør endelig forbi) spot på hele vores rute fra Darwin til syd for Perth. Super cool måde at få tur-guidning på.