25. Juli – In transit.
Nu gik turen til vores 3 måneders ophold i Australien. Vi havde været meget spændte på, hvor besværligt det ville blive at få lov til at komme ind i landet. For det første havde vi jo vandret rundt i regnskov (det står som et specifikt fokuspunkt, når man skal udfylde indrejseblanketten) og for det andet oplevede Australien en kraftig stigning i Coronatilfælde lige som vi skulle ind i landet, så det kunne sikkert gøre den australske kontrol noget skrappere, selvom den har ry for at være skrap i forvejen. På vores vej til Darwin havde vi en mellemlanding i Brisbane. Vi kunne dog have sparet os alle bekymringer. Lige bortset fra at vi ikke havde fundet adressen på campingpladsen (som en meget rar toldbetjent hjalp os med at finde), gik vi lige igennem alt – uden at vise Corona-papirer eller noget andet end vores pas. Lettede stod vi nu i Brisbane lufthavn, hvor vi havde 10 timers pause, inden vi skulle med flyet mod Darwin.
Vi skulle først hente vores bagage på bagagebåndet og tjekke den ind på ny mod Darwin. Desværre kunne vi først tjekke bagagen ind 2 timer for afgang, så vi gik på jagt efter bagagebokse, så vi ikke skulle bære rundt på rygsækkene i Brisbane. Vi fandt hurtigt en ledig boks, og med en dygtighed, der ville gøre enhver Tetris-spiller misundelig, fik Thomas bakset de to rygsække og (rimeligt imponerende) vores noget uhåndterbare kølertaske ind i den lille boks. Snart sad vi i metroen mod Brisbane. Vi havde først planlagt at besøge en park, hvor vi kunne se koalabjørne, men busserne passede så dårligt, at vi kun kunne nå ganske kort tid i parken. Så vi sadlede om og fik i stedet set Brisbanes centrum. Brinbane har gennem tiden været hårdt ramt af naturkatastrofer, så byen er en sjov blanding af nye høje og helt gamle bygninger. Ved Brisbane River fik vi taget billeder af de høje bogstaver med bynavnet. Som der også stod på et skilt, er den største udfordring af få alle 8 bogstaver med på billedet. Selvom vi var kommet noget syd på, var det stadig dejligt varmt med en klar blå himmel, så vi nød vores lille byvandring.
Tilbage i lufthavnen fik vi endelig smidt vores bagage afsted, kom gennem tolden (igen uden nogen problemer), så nu var vi klar til Darwin. Nu stødte vi så på et problem, vi ikke havde regnet med. Som det første og eneste sted stod personalet ved gaten og tjekkede hver eneste stykke håndbagage på vægt og størrelse. Der stod vi så med vores trofaste køleboks, der lige præcis ikke kunne presses ned i måle-stativet. Den har fulgt os på alle flyvninger fra USA, så det skulle da lige passe, at den blev afvist på en indenrigsflyvning i Australien. Efter at personalet havde talt frem og tilbage, blev de enige om at den var for stor. Heldigvis kunne vi få den tjekket gratis ind som almindelig bagage, så alle vores bekymringer havde været helt unødvendige.