30. & 31. maj – Ranch-Texas.
Vi fortsatte vores roadtrip dybere ind i Texas mod Austin. På vejen kom vi tæt på en stor sø Somerville Lake, så vi tænkte, at det var et godt sted for en kørepause. Det var dog lidt svært at tyde udefra kortet, hvor vi rent faktisk kunne komme ned til søen. Det første sted vi forsøgte os, skulle de have 20 $ for et dagspas, hvilket vi syntes, var lidt i overkanten, da vi bare ville holde pause et par timer. Der var lidt mere held ved det næste sted. Det var en national park, der skulle have 10 $ i entré. Til gengæld havde de en fryser med kolde is – dejligt på en dag, hvor der var lovet op til 36 graders varme. Vi kørte ned til søen og fandt et skønt sted på en bænk under et stort skyggefuldt træ, hvor vi kunne nyde vores frokost og den skønne udsigt. Det var åbenbart et meget yndet udflugtssted, for der var linet op til de helt store picnics rundt omkring os. Da vi havde været der lidt, kom en familie på en 10-12 personer og slog sig ned i græsset lidt væk fra os. De havde både klapstole, borde, gummibåd og parasoller med. Det hele kulminerede, da to af mændene løb op til bilen og kom slæbende tilbage med en køletaske på størrelse med en indkøbsvogn. Så var der ellers linet op til den helt store frokost. Efter et par timer kørte vi til sydenden af parken, hvor der var chance for at spotte en hvidhovedet amerikansk ørn. Der var simpelthen en vandrerute, der hed ”The eagle trail”, som vi fulgte. Der skulle være en del ørne i området, hvor de også havde reder. Vi havde ikke held til at se ørne. Vi så en stor fugl svæve rundt over en skov, men at erklære at det var en ørn og ikke en grib, var nok en anelse for usikkert. Til gengæld så vi mange gribbe, og vi kom endda meget tæt på et par stykker af dem. Da vi kørte videre, fortsatte gribbene med at svæve rundt, selvom vi kørte igennem mere bebyggelse. Det må være en lidt skræmmende oplevelse, at ligge og tage sol i sin have med en grib cirklende rundt over dig.
Vi fortsatte gennem Texas-land med flere pumpjacks i aktion. Der kom også flere dekorerede jernporte ved indkørslen til store ranches med tilhørende kvægfolde. På et tidspunkt tankede vi benzin på bilen, og inde i kiosken havde de et stort stativ med diverse cowboyhatte – ikke til turisterne, som i Nashville, men til den irriterende dag, hvor man havde glemt at få sin hat med på arbejde.
Ved aftenstid fandt vi vores næste overnatningssted – et sødt lille rækkehus med et dejligt lyst værelse. Vi fik købt ind og lavet aftensmad i det fælles køkken. Så nu er vi klar til at indtage Austin i morgen.
Det blev så ikke helt så voldsom en indtagelse som annonceret. Vi brugte formiddagen på at rive os i håret over, hvor dyrt det er at overnatte på Hawaii; start søgning på Hotels.com lød på 55.000 kr. for 10 overnatninger … Det blev vi nødt til at løse, så det næste trin på vores rejse kunne komme på plads. Det tog en del af dagen at få styr på dette, men det var nu helt hyggeligt at sidde ved computeren og planlægge, hvordan vi får en god tur på Hawaii.
Vi fik bestilt flybillet fra Oahu (øen hvor Honolulu ligger) til Maui (som vi gerne vil se) og retur. Endvidere blev airbnb på Oahu booket. Endelig – og efter lange søgninger og megen læsning – faldt valget på vores ophold på Maui på en lejet bil. Så køber vi et telt og bor på campingpladser. På den måde kommer vi rundt og ser hele øen.
Vi fik også snakket med begge vores drenge hjemme i DK – superhyggeligt.
Nu var klokken blevet relativt mange, så vi besluttede, at vi ville bruge resten af dagen ved Colorado Floden, som på denne strækning hed Lady Bird Lake og er beliggende midt i Austin. Det blev til en fin vandretur rundt om en del af søen mellem andre gående, løbere og cyklister.