D. 19. maj – Graceland og Sun studiet.
I dag stod den på Elvis, Elvis og Elvis. Men først skulle vi lige nyde, at vi havde booket et hotel med morgenmad. Da vi kom ned i foyeren, var morgenmadsområde helt tomt. Vi spurgte i receptionen, hvor morgenmaden var henne. ”Right there on the table, dear”, sagde damen bag disken. Og ganske rigtig. På et bord stod der brune papirsposer med Coronas-sikker morgenmad. Vi kiggede spændt i hver vores pose og fandt en lille rulle kiks og en lille flaske med juice i saftevandsmodellen. Kaffen kunne man tage ved siden af men ingen te. Så vi vendte tilbage til vores værelse og spiste vores medbragte yoghurt.
Så gik turen til Elvis Presley Boulevard for at se Graceland. Vi havde booket billetter til en tour kl. 10.00, og fandt stedet i god tid. Det var et kæmpe sted, som på en eller anden måde kom til at virke lidt som en forlystelsespark, lige når man ankom. Besøget er skruet sådan sammen, at der bliver ledt nye grupper af turister ind hvert kvarter. Vi tilhørte helt klart den yngre del af publikum – tænk at man som 50+ lige pludselig kan komme i gruppen af ”dem med de unge ben”. Først blev vi ført ind i en lille biograf til en Elvis præsentation, hvis nogen nu ikke var sikker på, hvem det handlede om. Så blev vi udstyret med en audioguide og kørt i små busser over til selve Graceland. Det var meget heldigt, at vi havde set kopien i Randers udefra, ellers var vi nok blevet lidt skuffede over huset størrelse – men gosh det her er det rigtige sted, hvor Elvis faktisk har boet og haft sin dagligdag. Touren var meget sejt bygget op, og selvom man gik lidt rundt i en lang kø, kunne vi bruge den tid, vi havde lyst til. Det var sjovt at se de overdådigt indrettede rum – lige fra køkken og junglerum til billardrum og squashbane. Elvis’ private gemakker ovenpå var lukket af for publikum. Vi kom forbi hestefolden og swimmingpoolen, inden vi nåede til en udstilling om Elvis’ familie og hans opvækst. Touren sluttede ved familiegravstedet. Så blev vi igen i små busser gelejdet tilbage til museumsområdet. Her så vi alt lige fra Elvis’ biler og guldplader til alle hans perlebesatte rober og 2 flyvemaskiner. Samlet set kan det godt være, at der er noget forlystelsespark over stedet, men det er en super fed oplevelse at se Graceland og det tilhørende museum – absolut til 5 stjerner, og et must see (vi bruget 3½ time på sitet).
Efter Graceland kørte vi ind til Sun Studios. Vi kunne parkere lige bag studiet, så det gik ret nemt. Da vi kom ind i ”butikken” fik vi booket os på en tour, der startede 10 minutter senere. Det var virkelig en stor oplevelse. Først så vi et lille museum, hvor en sjov og sød guide fortalte om studiets start understøttet af små musikbidder. Hun fortalte for eksempel, at Elvis var kommet forbi for at indspille en sang (det var ikke ”That’s allright, mamma”, men ”My happiness”), men ejeren Sam Phillips var der ikke, så det var kun hans rimeligt seje sekretær, der selv var en habil lydmand, der ordnede indspilningen. Da Sam Phillip kom tilbage, forsøgte hun, at overbevise ham om, at denne fyr kunne noget særligt, men Sam ville satse på bluesmusik, og ikke sådan en popsang, som alle sang. Der gik faktisk et helt år, før han stod og manglede en sanger, og hans sekretær igen foreslog (ja vist nok nærmest råbte), at nu måtte han altså få fat i ham Elvis. Derfra tog det fart. Dagen efter havde Elvis indspillet ”That’s allright, mamma” med de to musikere, han ikke kendte, og som i øvrigt ikke kendte nummeret, den havde været i den lokale radiostation om aftenen og sikret ham en 3 års kontrakt, som han skrev under på næste dag – det er sgu da en ekspres karrierer. Så gik turen ned i selve studiet. Her var der tre krydser på gulvet. Her havde Elvis og de to musikere stået da de indspillede ”That’s allright, mamma”. Desuden stod U2’s trommesæt der, fra da de indspillede en del af ”Rattle and Hum” i Sun Studiet – bl.a. ”When loves come to town” med BB. King. Men det sejeste var, at de havde den mikrofon, som både Elvis, BB King, Jerry Lee Lewis og mange andre har benyttet, når de indspillede i studiet – altså DEN mikrofon. Den var blevet doneret til studiet af den oprindelige ejer mod, at den SKULLE være tilgængelig for gæster ved rundvisning. Der var to regler 1) den må ikke stjæles 2) der er ikke mere Elvis DNA på den, så slik ikke på den (i øvrigt også en god Corona regel). Ulla hoppede straks frem og blev fotograferet med mikrofonen.