9. april – Mayaer og super-turisme
I dag droppede vi morgensvømningen og kørte tidligt af sted mod Chacchoben Archaeological Area, der ligger lidt nord for Bacalar. Det er et fantastisk sted med flotte Mayapyramider. Vi fulgte Pauls råd fra sidst: ”Kom tidligt, så undgår du den værste hede og alle turistbusserne”. Vi ankom på slaget ni, og var de absolut første. Så det var en fantastisk oplevelse at kunne gå rundt helt selv og se de flotte bygningsværker. Det er imponerende, hvad man har kunne bygge for over 2.000 år siden. Samtidig var det sjovt at se de planter, vi hjemme har som små stueplanter, rejse sig meterhøje som en frodig kulisse bag de flotte pyramider.
Efter Mayaoplevelsen kørte vi videre mod Mahahual, der er en meget turistet men hyggelig strandby ude ved havet. Paul havde fortalt, at hvis vi kørte længere sydpå fra Mahahual langs havet, blev det hele meget mindre turistet og mindre crowded. Det var da også fuldstændigt rigtigt, men desværre var strandende helt dækket af ildelugtende tang og de første 5 – 10 meter ud i havet var en mørkebrun tangsuppe. Det var også noget deprimerende at se, hvor meget plastik der var skyllet op på bredden. Der var alt fra iturevne plastikposer og plastikflasker til Tupperwarebøtter og sutter. Så vi vendte bilen og kørte tilbage til Mahahuals rensede strande.
Vi parkerede midt i byen og begav os mod stranden. Strandpromenaden var på den ene side en masse små sovenier-butikker, og mellem vejen og stranden var der fyldt med små borde med fine pavilloner med stråtag over. Her blev vi hurtigt spottet af en tjener, der viste os hen til et bord helt nede ved strandkanten. Vi fik først en menukort på spansk. Da vi spurgte efter et kort på engelsk, fik vi et med priserne i amerikanske dollars. Vi forklarede, at vi gerne ville betale i pesos (priserne var markant højere på det engelske kort). Det kunne vi godt, sagde tjeneren, hvorpå han fjernede det engelske kort. Så måtte vi ellers klarer os, så godt vi kunne gennem den mexicanske menu. Til gengæld slap vi for de noget højere priser, der vist var tiltænkt de amerikanske gæster på krydstogtskibene, som lægger til nogle kilometer væk.
Om aftenen spiste vi på en restaurant ”La Playita” i Bacalar. Den ligger helt nede ved lagunen, så man kan se ud over vandet, mens man spiser. Der var god fart på serveringerne, så vores hovedret kom, mens vi stadig var i gang med forretten. Men så blev der bare rykket lidt rundt på bordet, så der var plads til det hele. Desværre var anden fra i går vist gået hjem, men maden var lækker.
Efter en lidt hurtig middag gik vi over på den anden side af vejen, hvor vi fandt et lille sted ”La Catrina” med kolde drinks og livemusik. Der var en virkelig rar stemning, Alle var glade og virkede som om, at de alle kendte hinanden. Det var her, at Bacalars ældre hippier kunne få lov til at være ung med de unge. Bandet spillede en slags fusionsjazz med noget meget kreativt trompetspil, men de var virkelig dygtige og stemningen var høj.