5. april – Gik vi glip af paradisets strand i dag?

Det lykkedes os faktisk at sove til høj techno musik. Faktisk vågnede vi da de stoppede kl. 3 (AM) og kunne ikke rigtig falde i søvn igen. Helt sikkert ikke noget at gøre med at klokken i Danmark nu var 10…

Nå men kl. 5.30 var det vel også nok med det sovning. Vi pakkede rygsækkene og ville slentre rundt i Playa del Carmen for lige at se byen an i dagslyset. Solopgangen var fantastisk!!! Men ud over solopgangen var det hele så turistet, at vi ret hurtigt vendte tilbage til hotellet, smed rygsækkene i det stadig meget rene bagagerum og satte kursen sydover. Vi havde en aftale om, at vi ankom til Poul & Carlos hus i Bacalar ca. kl. 14 – en køretur på 300 km.

Vi kom forbi Tulum. Oppe ved hovedvejen ligner det Øster Hurup på en god sommerdag. Men er det virkelig sådan denne værdsatte badeby er? Det måtte undersøges. Vi drejede af uden at vide, hvor vi kunne se det ”ægte” Tulum. Og ægte blev det ret hurtigt. Efter få 100 m kom vi ind på en vildt dårlig grusvej med faldefærdige skure på begge sider. Det var her at en del af de mexicanere, som lever af at servicere turisterne, boede. Meget fattigt, mange vilde hunde – men stadig mange glade mennesker. Ud på asfaltvej igen – ned mod stranden. Vi fandt et lille stykke offentlig stand, hvor vi så pelikaner. I jagten på ”gudestranden” drønede vi så den anden vej – nordpå – langs stranden. Og her var den Playa Paraiso, ja vi vidste faktisk først den fandtes, da vi så skiltet til den ;o) Kunne vi parkere – nixen bixen – og vi havde jo også en aftale i Bacalar. Derfor vendte vi bilen – ud på hovedvejen – og syd over.

Hvordan ved man, at man kommer fra lille gennemregulerede Danmark? Det er, når det gripper i en, fordi man ser 4 mexicanere sidde på ladet af en pick-up truck. Vel at mærke på hovedvejen med 100 km/h. Nå ja næste dag så vi så en politibil med samme opsætning ca. 8 betjente hoppede op bag i en politi pick-up og drønede afsted ;o)

Mad skal der til – vi stoppede i Felipe Carrillo Puerto, for to colaer og 5 tarcos på en lille bar i centrum. Så var der chaufførskift og Ulla fragtede os sikkert til Bacalar.

I Bacalar stod Jeremiah and Esther (dem der passer på Poul/Carlos hus) klar til at tage imod os – Hold da helt op, hvor ligger det hus gude godt. Mega luksus at kunne låne dette skønne hus i 14 dage; 1000 tak til Poul og Carol.

Nå men vi blev installeret og fik en rundtur af Jeremiah – han kunne kun spansk, hvilke vi så ikke kan men det gik. Han kunne ikke helt forstå, at vi kom fra Europa og ikke Canada; lige indtil Ulla fik fortalt, at hendes mor var Alice – så lyste hele hans ansigt op og han blev meget begejstret. Dejligt at have en svigermor, der gør så stort indtryk på folk ude i verden 👍

NB. Hvis nogle, der læser dette, har været på Playa Paraiso i Tulum – så skriv lige om det er ”gudestranden” og vi har begået en kæmpe fejl ved ikke at tage ned på den…