D. 16. – 19. august – Strande og hvaler.
Nu skulle vi endelig ud at se Broomes berømte strande. Først kørte vi dog lige forbi dæk-firmaet og hentede Ullas kørekort. Derefter satte vi gps’en på Cable Beach, hvor vi endte op ved en parkeringsplads med skyggefulde pladser. Vi fulgte strømmen (meget stille strøm) af mennesker med strandudstyr ned ad en lille vej, og der lå stranden. Den var lang med masser af sand og igen det eventyrlige turkise vand med kæmpe bølger. Der var ikke særlig mange mennesker på stranden, så vi fandt hurtigt et godt sted ikke så langt fra vandkanten. Thomas spurtede lige tilbage efter vores stole, og så sad vi ellers der og nød solen og udsigten over det flotte vand og de rullende bølger. Pludselig var vi dog nødsaget til at flytte noget længere op på stranden. Ligesom i Derby har Broome meget store tidevandsforskelle. Så der kan sagtens være en forskel på 7 -8 meter på flod og ebbe – og nu blev det højvande, og det gik stærkt. I løbet af et par timer var den meget brede strand krøbet med ca. 50 meter, så den nu kun var ca. 25 meter. En dame, der lå og solede sig på sit håndklæde, blev noget forskrækket, da hende selv samt håndklæde og tasker blev oversvømmet af det hurtigt stigende tidevand. Lettere forfjamsket fik hun samlet sit habengut sammen og flyttet godt op i sikkerhed. Vi kikkede spændt på optrinnet, men fandt ingen grund til at advare hende mod den kommende ”oversvømmelse” – så var vi jo gået glip af showet ;o) På stranden var der mulighed for at leje liggestole og parasoller. Vi blev dog hurtigt enige om, at når vi skulle til stranden alle vores dage i Broome, var det vist smartere at købe en parasol. Så efter nogle timer på stranden, tog vi en lille solpause, hvor vi fik provianteret. Vi fandt også en fin grøn parasol, så nu var vi helt strandparate. Inden vi lavede aftensmad, kørte vi til stranden igen og så en fantastisk flot solnedgang.
De næste par dage blev brugt ved Broomes flotte strand. Nu havde vi fået helt styr på tidevandet, vi havde vores egen parasol og stole, så vi nød bare dagene i solen og i de kæmpestore bølger. Vi kørte et lillebitte stykke længere nordpå sidst på eftermiddagen på dag 2. Her var der en masse klipper ude i vandet, og hvis man havde en 4-hjulstrækker, kunne man køre på stranden. Vi gik i stedet langs vandkanten ud ad stranden. Pludselig kom en lang række kameler gående imod os. Broome er meget kendt for sine solnedgangskamelture. Denne lange række kameler kom gående lige imod os, så vi fandt mobil og kamera frem og fik taget en masse flotte billeder af kameler i solnedgang 😊
Næste aften tog vi ned til Broomes night-marked. Vi havde været til et meget stort og hyggeligt solnedgangsmarked i Darwin, så vores forventninger var ligesom indstillet på noget stort. Markedet i Broome kom dog til at falme lidt i sammenligningen med Darwin. Der var kun nogle enkelte madboder og en række andre småboder, så vi gik en lille runde, inden vi tog hjem på campingpladsen og lavede mad der.
Vores plan var at køre videre fra Broome om fredagen, men vi fandt ret hurtigt ud af, at der var pukkelhvaler i havet lige ud for Broome, mens vi var der. Det var således muligt at komme på hvalsafari og se pukkelhvaler. Der var dog først tid fredag, så vi fik i hast bookede endnu en nat på campingpladsen, så vi kunne få det hele til at gå op i en højere enhed.
Vi ville blive hentet på campingpladsen lidt over et om fredagen, så vi havde lige en formiddag at gøre godt med. Vores camper var blevet lidt nusset, så vi brugte en times tid på at gøre den ren over alt – der er det klart en fordel at bo småt. Derefter tog vi ind til Broome centrum, hvor vi daskede rundt et par timer og fik købt lidt soveniers, gas til madlavning, som vi var ved at løbe tør for mm. Tilbage igen og efter en hurtig sandwich var vi klar til sejlturen. En minibus kørte os til den sydlige ende af stranden, hvor vi ikke havde været før. Her samledes vi en 35 – 40 mennesker, der alle skulle ud at se hvaler. Vi blev hentet inde på stranden af den sejeste båd med hjul. Vi kom med på den første tur med 12 andre. Vi hoppede op i båden, der holdt oppe på stranden. Da vi alle sad klar i båden, kørte den simpelthen lige ud i vandet, indtil det blev dybt nok til at påhængsmotoren kunne tage ved. Så blev hjulene løftet op, og vupti var den blevet til en ægte båd. Hvalsafarien skulle foretages på en mellemstor båd med plads til 50 personer. Vi fandt en god plads bagerst på båden, de sidste kom ombord, og vi gjorde klar til at sejle afsted. Først skulle vi lige igennem de normale sikkerhedsprocedurer – her er en redningsvest, her er toilet mm. Og så bød kaptajnen specielt velkommen til Barth, som i dag havde 40-års fødselsdag. Man måtte have sine egne drikkevarer med på båden, men af en eller anden grund måtte man ikke selv tage disse – bådens licens indebar, at personalet skulle servere disse. Det betød, at man ved ankomst skulle aflevere de selv-medbragte-drikkevarer til personalet, og så løbende bede om at få dem igen; mystisk system men det fungerede. Nå men fødselsdagen forklarede, hvorfor der var to store – virkelig store – køletasker, hvorpå der stod Barths drinks. Barth havde åbenbart valgt at holde sin fødselsdag med gæster på denne tur. Det betød lidt, at vi fra vores plads bagerst i båden kom til at føle os som ikke inviterede i en stor hyggelig familiefest, hvor der blev snakket, råbt og drukket. Det der med at se hvaler – jo da – men det var ligesom en sidegevinst og ikke det primære. Måske ikke lige det, vi havde forventet på en hval-kikke-tur. Vi fik ret hurtigt bevæget os frem i stævnen af båden, hvor vi sammen med et par andre par kunne fokusere på hvalerne – så havde Barth & Co bagenden til festen ;o)
Vi havde sejlet 20 minutter, da de første hvaler blev spottet ude til højre for skibet. Skipper svingede rundt og fik os tæt på hvalerne – en mor med sin kalv. Derefter gik det slag i salg hele eftermiddagen, hvor vi stort set hele tiden var i tæt kontakt med forskellige hvalgrupper. Skipper gjorde et super arbejde med at få os tæt på de mægtige dyr. Det er utroligt at stå der og se på hvaler, der er store som en bybus, og de hygger bare stille og roligt afsted uden at tage meget notits af, at vi er lige omkring dem. På et tidspunkt stoppede skipper motoren på båden og sænkede en hydrofon ned i vandet, så kunne vi høre, hvordan hvalerne sang til hinanden. Det var en helt speciel oplevelse.
Da solnedgangen nærmede sig, vendte vi snuden mod land efter en god eftermiddag i selskab med de store dyr. På vej ind mod land så vi, to hvaler springe ud af vandet og plaske med deres kæmpefinner i overfladen. På det tidspunkt var Barths selskab gået helt i fest mode, men vi ivrige hval-turister i forstævnen var imponerede.