D. 22. – 24. juni – Rundt i byen.
“The coldest winter I ever spent was a summer in San Francisco.” Mark Twains berømte citat har temmelig meget hold i virkeligheden. Eller det er snarere den blandede oplevelse, når temperaturen skifter fra dejligt varmt sommervejr til en isnende kold affære, når vinden ude fra den tågedækkede bugt sniger sig ind mellem højhusene. Så vi lærte hurtigt, at det er smart at have en ekstra trøje med i rygsækken, når vi begav os ud i byen.
San Fransisco er en god by at gå rundt i. Der er ikke rigtig langt til de fleste ting, og der er så mange forskellige mennesker og mange flotte huse at se undervejs. Ulempen er de mange bakker. Vi blev flere gange udfordrede af nogle meget stejle bakker. Når bilerne ikke må parkere langs kantstenen, men skal parkere i en vinkel på 90 grader ud fra fortovet, så er det altså stejlt. Så vi nyder godt af vores Clipper kort, der giver fri adgang til alle offentlige transportmidler. Så vi har både kørt i de traditionelle Cable Cars, i metro og almindelige busser, men også i nogle flotte gamle sporbusser, der ligner noget fra 50’erne.
Vi har været ude at gå i Golden Gate Park. Vi sprang af bussen lige før parken og gik igennem et hippiekvarter, Haight Ashbury – det var her, at 68 oprøret havde sin oprindelse. Kvarteret har stadig en rigtig hyggelig hippie-vibe. Her var der gang i farverne, og vi besøgte butikker med alt muligt nips, røgelsespinde og buddhafigurer, og vi var inde i en kæmpe pladeforretning. Desværre er LP’er nok ikke det smarteste at have med videre i en rygsæk. En del af hippierne har helt sikkert benyttet deres ungdom på at stå på skateboard. De har heldigvis ikke lagt boardet fra sig med alderen, så der var en del langhårede mænd i 50-60’erne, som drønede rundt på skateboard med batik t-shirt og rygsæk.
Golden Gate Park er en af byens mange grønne områder. Her var mange små hyggelige stier imellem store træer og flotte blomster. Der var også en sø, hvor der var mulighed for at leje forskellige småbåde. Vi fortsatte hele vejen igennem parken til vi nåede ud til Ocean Beach på den anden side. Her havde tågen lagt sig som et tykt tæppe, og absolut ikke et varmt tæppe, så vi skyndte os at finde en varm bus, der kunne køre os hjem i varmen. Vi hoppede af i Chinatown, hvor vi fandt en lille restaurant fyldt med lokale kinesere, så det så lovende ud. Det var meget hyggeligt og maden var god. Ved nabobordet sad en større familie og spiste. Da deres mad kom, fik de samtidig en flot udseende kasse på bordet. Den viste sig at indeholde en flaske cognac, som de drak til maden – i rødvinsglas (de var fem, der delte flasken). Så stemningen var hurtig høj. Da vi gik, stak Thomas et af deres menukort i lommen. ”Yes, very good”, sagde vores servitrice,”You come back, you in town tomorrow? Very good, you’ll come back!”.
Vi har også været på Lombard Street, der især er berømt for et lille stykke vej, der er så stejlt, at vejen er nødt til at bugte sig nedad i hårnålesving. Fodgængere kan så gå op og ned ad trapper ude langs siden. Mange biler lister sig dagen lang ned ad det bugtede, stejle stykke, men en af dem skilte sig noget ud. Den var nemlig udstyret med kameraer overalt på bilen, så den kunne styre selv. Der sad dog en fyr ved rattet – klar til at gribe ind, hvis der skulle ske noget. Det var dog ikke nødvendigt her. Bilen klarede alle sving og alle turisterne med mobiler, der lige skulle stå midt på vejen for at tage det rigtig billede. Vi har set en del af disse biler rundt om i byen, så det er virkelig en udvikling, der er på vej frem.
Ude i nærheden af Goden Gate Bridge ligger en park med The Palace of Fine Arts. Det blev egentlig bygget som en del af en verdensudstilling i 1912, men har ligesom Eiffeltårnet fået lov til at blive liggende. Det er en imponerende rustrød bygning med høje hvælvinger, søjler og statuer. Lige ved siden af ligger en fin lille sø, hvor vi sad og nød solen. Der var en del måger i søen, og de var i gang med den store badedag. Det er åbenbart rigtig dejligt at tage bad i ferskvand – selv for en havmåge. Ikke så langt derfra kunne vi se på kortet, at der skulle være en Yoda-statue. Den skulle vi da også lige se, men det var først, da vi stod der, at det gik op for os, at vi stod midt i Lucas Films hovedkvarter, som ligger i San Fransisco. Så det blev da lige fejret med en kop kaffe og kakao fra Starbucks i deres hyggelige park.
Herefter tog vi en bus ned til kajen og hørte et soulband, inden vi tog ud til det yderste kajområde, hvor en masse af byens foodtrucks samles en gang om ugen. Der var meget spændende at vælge imellem, så vi købte mad hos hver sin truck og delte det. Det var superlækkert. Nu begyndte den kolde vind fra havet at snige sig på land, så vi skyndte os at gå op mod endestationen for Cable Cars. Desværre var vi ikke de eneste, der gerne ville hjem i varmen, for der var en ret lang kø. Men selvom der holdt mange sporvogne i række, og der stod en lang kø med frysende folk, holdt sporvognstyrene på deres køreplan. Bag os stod en gruppe italienere. De var i korte shorts og t-shirts og frøs helt vildt. De holdt dog humøret højt, men da de alligevel syntes, det gik for langsomt, råbte de: ”Hurry up, we are frozen over here!”. Det var også hundekoldt😊