D. 21. juni – Den røde bro.
I dag var det Golden Gate Bridge-dag, men først skulle vi altså lige prøve at køre med San Fransiscos berømte Cable Cars. Så vi begav os med godt mod ned mod remisen. Det gode var, at køen ikke var helt så lang som den anden dag; det knap så gode var, at det stadig krævede en times kø-tid. Men solen skinnede og et par fyre underholdt med percussion og trommespil på spande, et par pander og koklokker, og lige så stille rykkede vi frem i køen. Vi forstår i øvrigt ikke helt systemet i sporvognenes køreplaner. Som sagt var der en lang kø (og det er der hele dagen). Alligevel kører vognene kun cirka hvert kvarter, selv om der ofte holder både 4 og 5 vogne ventende. Måske har de en køreplan, de skal overholde, hvilket jo er fuldstændigt unødvendigt. For det første tror vi ikke, der er mange af San Fransiscos faste beboere, der tager sporvognen, og for det andet er der altid omkring ½ – 1 times ventetid, og så kan køreplanen da være lige meget. Men omsider kom vi forrest i køen, og den næste sporvogn i køen blev kørt frem, skubbet rundt i remisen, og endelig kunne vi hoppe ombord. San Fransisco er meget op og ned ad bakke – virkelig meget. Så sporvognturen var ret sjov. Vi sad helt forrest, så det var næsten som at sidde i en (lidt langsom) rutsjebane. Vi endte nede ved vandet. Her vi fandt en lille butik, hvor vi købte et par sandwich, som vi spiste nede ved et lille stykke sandstrand. Der var godt skud i solen i dag, så vi var fandt et godt sted i skyggen. I øvrigt var det ret hyggeligt ved den del af stranden, hvor vi sad. Der var en 10-15 personer som eller havde været eller skulle ude at svømme udenfor stranden. Der var sat bøjer ud sådan lidt triatlonagtigt. De kendt alle hinanden i mere eller mindre grad og snakken gik lystigt mellem dem.
Bagefter hoppede vi på en bus, der kørte os ud til sydsiden af Goden Gate Bridge. Thomas havde lige købt en ny zoomlinse til sit kamera, og nu var der virkelig mulighed for at teste det af. Der var simpelthen så mange gode muligheder for at tage de flotteste billeder af den ikoniske bro. Sidste gang vi var her, lavede vi sjov med, at det faktisk ikke var en hel bro, da vi aldrig så hele broen på en gang. En del af den var altid dækket af tåge. I dag var himlen dyb blå, solen skinnede og der var ikke en sky i syne (eller tåge, for den sags skyld). Efter en masse fotografering fandt vi stien, der førte os op på selve broen. Det er muligt – udover at køre i bil naturligvis – at cykle eller gå hen over broen. Det var virkelig en god tur. Der en knap 3 km fra den ene side af broen til den anden, men der var så mange flotte udsigtspunkter og fotomuligheder hele tiden, så turen blev ikke ligefrem hurtigt tilbagelagt. Der var mange mennesker både fodgængere og cyklister ud til den første pylon. Derefter tyndede det kraftigt ud i mængden, og da vi krydsede midten af broen, var vi ikke mange tilbage. Det var en meget flot tur med den røde bro oppe mod en meget blå himmel. Under broen fløj store flokke af pelikaner. Det var sjovt pludselig at se ned på de store flyvende fugle. Ved de store bropiller blev der skabt nogle sjove strømhvirvler i havet, der åbenbart tiltrak mange fisk. Søløverne var i hvert fald meget interesserede i at dykke rundt lige der. Vel tilbage på land efter at have krydset broen over og tilbage igen, hoppede vi på en bus tilbage til Fishermans Wharf. Her fandt vi et lille streetfood sted, der solgte fish & chips. Det smagte fint, men udseendet skulle man ikke tænke for meget over. Vi vil ikke sige, hvad Ullas fiskepind lignede, men der skal nok blive lagt billede op på et tidspunkt – og det rimer på ”hik” 😉
San Fransiscos vejr er utroligt svingende, så vi var lige forbi kajen igen, for at købe en sweatshirt til Ulla. Det har været meget varmt i dag, men i morgen skulle temperaturen falde en del, så nu er vi garderede. På kajen så vi en ny fyr optræde. Ham her kunne jonglere med fakler og knive, mens han gik på line. Det var meget underholdende og ret hyggeligt. Vi tog en sporvogn hjem igen. Her efter kl. 20 var der god plads😊