D. 10. juni – Yndlingsnationalparken.
Efter en god nats søvn stod vi tidligt op og kørte til Bryce Canyon National Park. Vi var i parken omkring kl. 8, hvilket faktisk passede meget godt. Lad det være sagt med det samme – Bryce er vores ynglings national park; selv om det kan være vanskeligt at vælge en favorit mellem mange stærke aspiranter. Bryce kan bare noget – utrolig flotte røde farver, hoodoos (klippe toppe) tæt på udsigtspunkter og utrolig flotte vandreruter ned i dalen. Vi tog turen ned i dalen fra Sunset Point. Her kan man følge Navano Loop, som er 2,9 km med ca. 170 højdemeter. Vi bruget 1½ time på turen inkl. diverse stop for at beundre omgivelserne – Vi anbefaler at gå ned ad Wallstreet og op den anden vej, da Wallstreet er en super flot nedstigning, som ender i en lille, tæt og rød ”tragt” mellem to høje klipper.
Vi kørte rundt mellem de fire hovedudsigtspunkter inde i den første del af parken. Det var flot at se de mange røde toppe fra forskellige steder. Til sidst kørte vi 25 kilometer ud til udkanten af nationalparken. Vejen derud kørte op og op. Vi overhalede et par cyklister på vejen; gad vide om de ikke nåede at give op, inden de nåede helt ud til enden af parken. Helt oppe for enden af vejen var et udsigtspunkt. Det var måske ikke så imponerende, som de mange røde hoodoos længere inde i parken, men der var stadig et flot vue ud over hele nationalparken. På vejen tilbage til Visitorcentret stoppede vi ved udvalgte udsigtspunkter (der hvor der holdt mange biler 😊).
Vi brugte hele dagen i parken og kom godt trætte og glade hjem på motellet.
På vejen hen til Bryce Canyon National Park kører man i øvrigt igennem Red Canyon (ca. 20 miles inden Bryce). Den er kun få mil på hovedvej 12, men absolut et stop værd – gå gerne en kort tur ind i denne Canyon også for utrolig flotte røde klipper. Det er også på denne del af vejen, hvor man kører under to huller i klipper – ret spektakulært og fotogent ;o)
Vel hjemme på motellet fik Thomas ”sparket dæk” på en RAM campervan, som var parkeret på motellets grund. Ejeren viste den glad frem. Det viste sig, at den var indrettet fuldstændig identisk som Europæiske campervans. I øvrigt – og noget overraskende – kostede den også det samme som en campervan gør i DK…
Vi spiste aftensmad på Cowboy’s Smokehouse Cafe. Der var ventetid for at få et bord, men maden var hele ventetiden værd. Glade og mætte gik vi tilbage til hotellet. På vejen var en del af stakitterne udenfor husene dækket af quiltede tæpper. Det viste sig, at byens store Quilte-festival faktisk begynder i morgen. Ærgerligt at vi er nødt til at køre videre til Zion og Las Vegas, for sådan en event er da meget vanskelig at være så tæt på og så alligevel ikke.