D. 27. maj – Velkommen til Texas.
Nu var tiden kommet til at bevæge sig væk fra Sydstaterne mod vest til Texas. Vi skulle overnatte næste gang i Houston. På vejen derhen havde vi planlagt en lille omvej sydover, så vi kunne besøge endnu en strand – måske med lidt bedre held end i går – inden vi kører ind i landet uden mulighed for at se en strand igen, inden vi når østkysten. Vi havde ikke kørt lang tid fra Lake Charles, før vi krydsede en flod, og vupti var vi i Texas. Vi havde regnet med at blive mødt af cowboys til hest, men en kæmpe 6 meter høj metalstjerne kan vel også gøre det. Velkommen til Texas! Vi kørte sydpå i et helt fladt landskab. Efterhånden som vi kom længere mod syd, var flere og flere af de relativt få huse bygget oppe på meterhøje stolper for at modstå oversvømmelser i forbindelse med de orkaner, der jævnligt rammer dette område. Mange havde så bygget garagen indenunder huset – hvad skal man også med en bil, hvis vejene er skyllet væk 😉
Da vi nærmede os kysten, så vi mange oliebrønde med de karakteristiske pumpjacks på toppen af hver brønd (dem du kender fra ”Dallas”). De stod dog alle mistænkeligt stille, så det kan være at olieeventyret ikke er så fantastisk alle steder. Pludselig, da vejen drejede ud til kysten, ramte vi sommerlandet. Massevis af huse i alle mulige farver og alle på stolper dukkede op blandt campingpladser og småbutikker. Vi tog en af de mange veje ned til stranden. Og pludselig var vi ved Vesterhavet 😊 Store bølger slog ind på stranden og biler parkeret i sandet. Eller her kan Vesterhavet måske ikke helt følge med. Stranden var simpelthen proppet til med flere rækker af biler med flag og vimpler. Det var fredag efter Kr. Himmelfart og på mandag er der Memorial Day, så vi kom midt i en mini-ferie. Det kan sikkert have noget med mængden af mennesker at gøre. Vildt var det i hvert tilfælde.
Vi tøffede videre af vores rute og kom ret hurtigt til en lille færgehavn. Vores mål var stranden på øen Galveston. Når man kommer til øen fra øst, som vi gjorde, skal man sejle til øen. Mod nord er der broer. Det hele var dog supersmidigt – der sejler mange færger, så der er ikke ventetid og færgefarten er gratis. Det virker, som om man har droppe en stor bro og i stedet sat færger ind i penduldrift. Under vejs på den 15 minutter lange færgetur kunne vi stige ud af bilen og kikke ud over vandet. Langs færgen svømmede delfiner, som så ud til at nyde ”selskabet” fra færgen.
Vel over på Galveston fandt vi hurtigt strandvejen. Hele sydsiden af øen er en lang super sej sandstrand – sådan vesterhavsagtig i sin fremtoning. Der var lige en enkelt udfordring; parkering på vejen kostede penge, vi havde ikke mobildækning, så vi kunne ikke betale for parkering… Hvad gør man så? Walmart hjælper alle. Trods skilte om, at man IKKE måtte parkere udenfor deres supermarked for at gå til stranden, så listede vi op i det ene hjørne af parkeringspladsen, satte bilen og sneg os ud af parkeringspladsen og ned til stranden. Stranden var super cool, og vi nød at få sol på kroppen og muligheden for at bade. Solmætte tøffede vi tilbage til bilen og ”betalte” for parkering ved at købe ind i Walmart, før turen gik nordover til Huston. Det var en tur på ca. 1 timer med ufattelig meget trafik, så Ulla havde rigeligt at se til med at styre bilen, mens Thomas agerede co-driver med kortlæsning og forslag til positionering i de bedste baner i forhold til kommende afkørsler på den til tider 6 sporede vej.
Da vi ankom til vores ”hjem” for de næste 3 nætter, fandt vi et dejligt og lyst værelse i et hus med udsigt over skyline i Houston.