D. 5. maj – Nu med bil.
Da vi begyndte at planlægge vores tur, regnede vi med, at vi kunne leje en bil, når vi nåede USA. Corona kom dog igen og spændte ben (ligesom for vores autocamperrejse). At leje en bil i 45 dage kostede omkring 50.000, -kr. Det var noget lige noget over vores budget, så vi afskrev mulighed og tænkte, at vi måtte komme rundt med busser og tog. Men nu er der gået nogle måneder, og panikken er ved at gå af det amerikanske billeje-marked. Thomas havde fundet en bil, vi kunne leje i 44 dage for godt 9.000,- kr. Det var jo en noget anden pris. Bilen skulle godt nok afhentes midt i Miami hos en Avis-afdeling, der havde fået vildt dårlige anmeldelser, men dog også nogle få gode, hvor alt bare var gået efter planen. Prisen var dog en del lavere end hos konkurrenterne, så vi gav det en chance. Vi havde jo god tid og stod ikke med bagage og trætte børn. Vi tog en Uber ind til midtbyen og fandt hurtigt Avis. Og ganske rigtigt: De beklagede meget, men de havde simpelthen ikke flere biler på deres lager, så vi var nødt til at tage ud til deres afdeling i nærheden af lufthavnen. De lovede højt og helligt, at der med garanti stod en bil der og ventede på os. Vi tog endnu en Uber den anden vej. Der var stadig en 4 – 5.000,- kr. op til konkurrenternes pris, så vi ville godt køre efter det. Jeg ved ikke, om vi bare er uheldige eller om biludlejningsfirmaer bare er anti-effektive. Vi kom heldigvis, før der kom kø. Han var vældig sød, den unge fyr, der ekspederede os, men hurtigt gik det ikke. Før han fik skrevet alle oplysningerne ind, var der gået en krig. Så skulle vi til at betale med Thomas’ kort. Det ville ikke gå igennem. De havde intet WIFI, vi kunne koble på, så vi kunne ikke komme ind og se, om banken muligvis havde sendt os en besked om godkendelse. Så ringede fyren til en dame, der på forunderligvis fik det hele til at gå igennem. Nu skulle aftalen bare udskrives og underskrives. Printeren var desværre løbet tør for papir, og da det var en gammeldags matrix-printer havde han en masse bøvl med at skemaerne til at passe sammen. Efter lang tids bøvl og med hjælp fra en udrettet papirklips fik han det endelig til at passe. Så endelig sad vi i vores Mitsubishi Outlander Sport, og nu var mulighederne jo pludselig mange.
Vi indviede bilen med at køre til Miami Beach. Vi havde jo ikke badetøj med, men det var sjovt at stå i vandkanten på den ikoniske strand med de turkise livredderhuse. Vi fortsatte turen langs Miami Beach, inden vi kørte af øen igen, og hjem til vores værelse i Coral Gables.
Her fik vi lagt en foreløbig plan 1 over vores USA-roadtrip, som vi havde en fornemmelse af tidsforbruget. Der er en del nationalparker, vi gerne vil nå, så det var rart med en råskitse.