4. – 5. juli – Havskildpadder.
Vores debut som hostel-beboere var ovre for denne gang, men det var en god oplevelse, som vi vil huske. Vi afsluttede opholdet med at sidde i den hyggelige gårdhave og snakke med familie og skrive dagbog. Da Thomas var oppe i køkkenet og hente te og kaffe, kom han ned med vafler med chokolade, som de bagte i køkkenet. De forstår at hygge sig. Nu gik turen tilbage til den campingplads (Camp Olowalu), hvor vi overnattede den første nat på Maui. Først skulle vi dog lige proviantere. Her fik vi et indtryk af, hvordan Maui fejrer ”d. 4. juli”. Her var fyldt med mennesker med indkøbsvogne fyldt med burgerboller, grillkul, fyrværkeri og en masse øl. Vi fik i øvrigt fortalt, at ikke alle på Hawaii er så vilde med denne dato, da de mener, at Hawaii bør være uafhængig af USA. I det lys er der jo unægtelig ikke så meget at fejre.
Efter gårsdagen lange køretur blev dagen udråbt til endnu en stranddag. Vi fandt en strandpark, hvor vi kunne spise frokost. Der var borde/bænke og græs (så kommer der ikke sand i sandwichen). Da den værste middagssol var overstået, fandt vi en lækker strand med flot sand, klart vand, gode bølger og masser af sol. Vi fandt en plads i relativt læ, som var tæt på en af de familier, som var taget på stranden for at fejre 4. juli. Der blev hygget og hele udtrækket var med – pavilloner, op til flere kæmpe køletasker, fiskestænger, stole, surfboards mm. Pludselig hev faderen fyrværkeri-fontainer frem og futtede dem af. Dette var vel at mærke kl. 4 om eftermiddagen – effekten er ikke helt den samme i kraftig sollys som i mørke ;o) Da vi kom hen på campingpladsen, fik vil slået teltet op, pumpet madrassen op – nu med el til pumpen 😊, og så var vi ellers klar til at se fyrværkeri ind over byen. Men ak – vi så kun en enkelt nødraket og hørte lidt bulder fra den anden side af øen. Så vi satte os ind i teltet og spillede kort, som Thomas vandt.
Næste dag kørte vi nordpå, hvor der skulle være nogle gode snorkelsteder. Man kan både se farverige fisk og ikke mindst havskildpadder ved rev helt inde ved kysten, så det ville vi jo gerne finde. Da vi drejede ned mod den første lovende strand, mødte der os lige en udfordring, vi ikke lige havde tænkt på. Bilerne holdt langs vejen og alle tænkelige steder i nærheden af stranden. Efter at have kørt lidt frem og tilbage, gav vi op og kørte mod den næste strand på listen. Her havde vi mere held, da det lykkedes os at smide bilen som den sidste i rækken, i vejkanten, op ad en høj klippevæg på en tæt befærdet hovedvej. Belæssede med strandstole fandt vi trappen ned til en lille bugt (Slaughterhouse Bay). Det var alt parkeringsbøvlet værd. Her var den fineste sandstrand, relativt roligt vand (perfekt til at snorkle) og der var ikke ret mange mennesker. Vi skiftedes til at være ude med dykkermaske og snorkel, og hver gang så vi masser af farvestrålende fisk og havskildpadder. Vi kom faktisk så tæt på havskildpadderne, at vi kunne svømme af sted ved siden af dem. Selv om der var mange på stranden, var der ikke den store snorkelinteresse fra de andre badegæster, så vi fik oplevelsen med skildpadderne meget for os selv. Vi fik virkelig indfriet vores vildeste forhåbninger til vores snorkeltur denne dag.