D. 19. juni – Fishermans Wharf.
En god nats søvn hjalp lidt på San Fransisco. Vejret var faktisk ret godt og solen skinnede. Vi havde købt et syv dages transport-kort, så vi gik straks hen mod byens berømte sporvogne (cable cars). Sporvognene kører fra centrum og ud til kysten. I begge ender er der en rugbrødsdrevet remise, hvor vognene vendes rundt. Den ene remise lå ganske få blokke fra vores hotel, så det ville være nemt lige at snuppe den ned til havnen. Da vi nærmede os, kunne vi godt fornemme, at der måske var flere, der havde fået samme idé. Hele vejen rundt langs remisen stod der folk i kø. Da der første sporvogn kom og tog folk med, rykkede køen sig så lidt, at vi godt kunne forudse over en times ventetid. Vi har heldigvis mange dage i San Fransisco, så vi skal nok nå at køre med sporvogn. Så vi spændte rygsækken og begav os mod havnen på gåben. Selvom byen er meget stejl og bakket, er der faktisk ikke de store afstande imellem tingene. Så efter en rask gåtur, hvor vi så zigzag vejen på Lombard Street, fotograferede den Transamerikanske Pyramide (en høj skyskaber) og gik igennem North Beach musikfestival, hvor der var en scene og en masse telte med salgsboder, nåede vi til San Fransiscos berømte Fishermans Wharf. Her var fyldt af glade turister, der nød en dejlig solrig søndag. Der var flere, der underholdt med trommer og karaokesang – nogle med lidt mere held end andre, mens folk sad omkring på bænke og ved caféborde og nød områdets berømte Clam Chowder. Det består af en stor brødbolle, som man har skåret et låg i, udhulet en del af den og fyldt den med en slags krabbestuvning – med andre ord en misforstået fortolkning af en fiske-tartelet 😊 Vi skal helt klart smage det en dag, men lige nu var vi mere på jagt efter noget mere morgenmadsagtigt. Heldigvis ligger Boudin Bakery også nede ved kajen. De har faktisk ligget der siden 1849, og de er meget kendte for deres brød. Det var en kæmpe butik med 5 eller 6 forskellige salgssteder, alt efter om du skulle have brød, Clam Chowder (ja det havde også sneget sig ind i bageren), merchandise eller noget helt fjerde. Vi fandt den rigtige kø og vist også den helt rigtige ekspedient. Hun var åbenbart helt ny, så hun fik assistance af en af de garvede ekspedienter. Hun var simpelthen så sød og smilende, så det gjorde ingenting, hvis det tog lidt længere tid. Vi fik vores kaffe/te og pose med brød, og fandt et bord udenfor i solen. Her sad vi så og nød de bedste croissanter, vi har smagt udenfor Frankrig, en kanelsnegl, der kandiderede til en titel som onsdagssnegl, mens vi lyttede til en fyr, der sang Otis Reddings klassiker: ”Sitting on the Dock of the Bay”. Så er livet nu ikke så ringe endda 😊
Efter morgenmaden gik vi videre ud på molen. Her ligger en masse turistbutikker med souvenirs, julepynt, magneter og en del restauranter. Vi endte helt ude på Pier 69. Herfra kunne vi se det berygtede fængsel Alcatraz, The Golden Gate Bridge og de mange flydebroer, hvor søløverne holder til. Der var ikke så mange søløver, men de der var, var supersøde. De lå oveni hinanden og nød solen, mens de mange turister fotograferede dem på livet løs. På vej ind igen, kom vi forbi en ung fyr, der var ved at begynde sin optræden, så vi blev stående og kiggede lidt. Heldigvis; for han var vildt sjov og samtidig ret habil til at balancere på en rola-bola – i 3 etager – mens han jonglerede og crackede jokes til publikum!
Vi gik derefter tilbage til North Beach Festival, for eventuelt at høre noget musik. Det fandt vi ikke lige, så vi satte os i en park ved Kensington Square og nød solen. Da det begyndte at blive lidt køligere, gik vi tilbage mod hotellet. På vejen spiste vi lækkert mexicansk på Chipotle.