15.-16. maj – Så er der countrymusik.
Fra Montgomery kørte vi videre nordpå til Birmingham. Her havde vi fundet et værelse igennem Airbnb på 10. sal. Bygningen (Shereton) lå i et meget grønt og hyggeligt område med snoede veje og små parker. Troy (vores vært) var ikke hjemme, så vi låste os selv ind og tog elevatoren op til øverste etage. Det var en lille lejlighed med stue, soveværelse, køkken og bad. Vi skulle bo i hans soveværelse, mens han boede i stuen. Vi var jo på 10. sal, så der var en fantastisk udsigt ud over alle træerne. Da vi havde fået vores ting på plads, pakkede vi vand og lydbøger og satte os ned i den nærmeste park og nød livet. Et område af parken var indrettet med højbede, hvor kvarterets beboere kunne dyrke deres egen køkkenhave. Det så meget hyggeligt ud. Da vi kom op i lejligheden igen var Troy kommet hjem. Han var en lidt pudsig person, der åbenbart lå i åben skilsmisse-retssags-krig med sin 3. ekskone, så det var måske mere af nød end af lyst, at han lejede sit soveværelse ud.
Der lå en restaurant lige ved siden af Shereton, som vi var gået forbi til og fra parken. Vi havde ikke så meget lyst til at lave mad i Troys køkken, så vi gik hurtigt ned igen for at få lidt at spise. Da vi noget senere kom tilbage i lejligheden, lå Troy sovende på sofaen med sovemaske og radioen kørende på fuldt tryk. Heldigvis kunne det ikke høres særlig højt inde i soveværelset. Til gengæld var sengen nok den blødeste vi nogen sinde har sovet i. Tidlig næste morgen efter en nat med begrænset søvn sagde vi farvel til Troy og forlod Birmingham med kurs mod nord. Vi fandt en lille sø et kort stykke fra hovedvejen, hvor vi spiste morgenmad.
Så gik turen videre til næste stat – Tennessee og byen Nashville. Her skulle vi overnatte de næste par nætter på et Motel lige udenfor centrum. Selvom vi kom lidt tidligt, var vores værelse heldigvis klar til os – stille og roligt med en helt almindelig behagelig seng 😊
Efter vi havde pakket ud, gik vi ind til centrum af Nashville. Vi havde hørt fra pigerne fra Sorø, at der var en del musik, man kunne høre i Nashville, men vi havde nok ikke lige forestillet os, hvor meget det var. Midt i Nashville ligger Broadway, der er en gade, hvor værtshusene/barerne ligger tæt ved siden af hinanden. Det der gør gaden ekstra speciel er, at alle steder har et liveband, der spiller countrymusik. Så når vi stod ude på gaden, kunne vi sagtens høre 3 – 4 bands på én gang. Selv om det var midt på eftermiddagen var festerne i fuld gang, og folk sang og dansede til musikken. Indimellem lå butikker, der havde mange hyldemeter med cowboystøvler med alt fra det amerikanske flag til hundredvis af sølvnitter. Thomas prøvede nogle stykker, men de så lidt sjove ud til shorts. Det her var også stedet, hvis man gerne ville anskaffe sig en ægte cowboyhat. Der var da også en del hatte i bybilledet. Da vi havde hørt lidt forskellige bands gik vi lidt væk fra hovedgaden, for at finde et spisested, Thomas havde fundet gode anbefalinger på. Lige så meget gang i den der var på hovedgaden, lige så stille blev der, da vi bare gik lidt væk fra centrum. Vi fandt dog restauranten og stillede os indenfor i den lille kø, der var. Selv om vi ikke var ret mange i køen, tog det alligevel 20 minutter at komme til at bestille. Da vi havde bestilt mad, fik vi et nummer, vi skulle tage med til vores bord. Vi fandt et bord ovenpå, og så gik der ikke lang tid, før vi fik vores mad. Det var meget lækkert. Ulla fik nogle spareribs, der fik Jensens Bøfhus’ til at ligne nogle, der havde haft influenza. De her var kæmpestore og super møre. Da vi kom ud af restauranten, var køen blevet noget længere. Faktisk gik den nu helt ud på gaden og ca. 50 meter ned langs bygningen. Vi tør slet ikke tænke på, hvor lang tid, det må have taget, før de sidste kom til. Heldigt at vi kom der lidt tidligt på aftenen. Vi gik meget mætte tilbage til musikken og fandt et band, der faktisk spillede mere rock end country, så det var ret hyggeligt at høre, mens vi nød en øl.